Vil du sælge din have her?

Hvis du gerne vil annoncere din have på foreningens hjemmeside, skal du skrive en "salgstekst" indeholdende de relevante oplysninger. Husk også at angive, hvordan du kan kontaktes.

Teksten og eventuelle billeder skal du sende på mail til info@skovly5800.dk

Husk, at din have først skal vurderes og at du i øvrigt skal følge proceduren for salg. På denne side kan du blot annoncere salget, når det hele er klargjort.


Have 69

Efter fire fantastiske år i Skovly, må vi desværre sige farvel til vores dejlige kolonihave og hus, da vi er flyttet til sjælland.
Med udsigt over mark og skov, et gigantisk og gavmildt valnøddetræ og grundareal på 1000m2, skiller have nr. 69 sig allerede godt ud.

Dertil er der et stort charmerende og beboeligt hus. Den ene halvdel er fremført i 2016, hovedsageligt af genbrugsmaterialer, og har masser af sjæl og skæve vinkler. Den anden halvdel har vi bygget, og fremstår mere lige og korrekt, og er ikke helt færdigt.
  • Indlagt el
  • Isoleret (bedre isoleret i den nye bygning, end i den gamle - men det er der)
  • Brændeovn
  • Opvaskemaskine
  • Gaskomfur mm.

Der er lagt an til et dejligt badeværelse i den nye bygning, hvor vi planlagde at investere i et biolet toilet, og der er lagt an til brusebad og vaskemaskine.
Der skal dog investeres i arbejdskraft til at færdiggøre badeværelset og gangen i den nye bygning. Så du skal ikke være bange for at fikse, færdiggøre og optimere lidt her og der - eller for at betale dig fra dig.

I haven er der det store valnøddetræ, andre småtræer, buske og stauder, en hel masse hindbær, brombær og ribsbuske. Der er en stor sandkasse, en lille rutjebane, plæneklipper, kompost og højbede.

Vi har allerede fået et bud, men da det er lavere end vi ønsker at sælge til, giver vi det to uger her for at se om vi får et højere bud.


Alle henvendelser skal ske telefonisk til Clara på tlf.: 61 67 82 90.

 
Vurderingspris: 195.000 kr.
Udbudspris inkl. løsøre: 210.000 kr.
Årlig haveleje: 2.800 kr.